Folkeskolen


Vores børn bruger hundredvis af timer i daginstitutioner og skoler hvert år. Når forældre sender deres børn i skole eller institution, er det en tillidserklæring til kvaliteten af undervisningen og pasningen. Den tillid skal samfundet leve op til.


En god start på livet kræver også̊, at børn bliver fagligt dygtige og alment dannede, når de går i skole. Det er ikke i tilstrækkelig grad tilfældet i dag.


Cirka hver tiende elev forlader fortsat folkeskolen uden at have bestået afgangsprøven i dansk og/eller matematik. Det er alt for mange, som dermed ikke har kundskaber til at kunne begå̊ sig - hverken i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet eller som borgere i et demokratisk samfund.


Folkeskolereformen har dermed ikke leveret det, der blev lovet. De store udfordringer, som folkeskolen stod overfor for 10 år siden, er ikke blevet løst. For at vi kan give alle børn en bedre skolegang, ønsker vi konservative at ændre folkeskolen. Ikke revolutioner, der kaster landets skoler ud i nye risikable omstillinger. Men hårdt trængte ændringer, der målrettet adresserer de udfordringer, som skolereformen har efterladt uløst.



Afskaf understøttende undervisning, og tilfør 3.800 flere lærere i folkeskolen
Den understøttende undervisning blev indført i 2014 som en del af folkeskolereformen. Selvom ordningen var tiltænkt at understøtte den fagspecifikke undervisning, har det i dag vist sig, at understøttende undervisning hverken forbedrer elevernes faglige resultater eller trivsel.


Vi ønsker derfor at afskaffe den understøttende undervisning og dermed frigive et antal lærertimer, der svarer til 3.800 lærerårsværk. Ressourcerne er bedre brugt på at forkorte skoledagen og give eleverne en bedre skolegang gennem mere varieret faglig undervisning. Det giver mere kompetente elever, der samtidig har mere tid til børne- og ungdomslivet.



Giv børn bedre mulighed for at lære med hænderne

Det skal være muligt at få en halv dags undervisning i samarbejde med virksomhed eller en lokal erhvervsskole i stedet for idræt, håndværk og design samt valgfag fra 7. klasse til 9. klasse. Børn, der vælger denne praksisfaglige linje i folkeskolen, skal fortsat have mulighed for at komme ind på alle gymnasiale uddannelser.


Fra 8. klasse skal det være muligt at tilvælge op til en hel dag med praksisfaglig undervisning og fravælge 2. fremmedsprog. En ændring af adgangsbegrænsningen til ungdomsuddannelserne skal sikre, at man fortsat kan komme ind på HTX.



Det frie skolevalg skal styrkes

For at styrke det frie skolevalg ønsker vi at hæve koblingsprocenten fra 76 procent til 77 procent. Det betyder, at en større del af de midler, en elev koster i folkeskolen, følger med over i et frit skoletilbud.



Målrettet talentindsats til de 10-15 procent dygtigste i folkeskolen

Der skal langt mere fokus på at opspore dygtige og højtbegavede børn tidligt i skoleforløbet, så̊ de fra start møder undervisning, der udfordrer dem. I dag bliver de alt for ofte overset i undervisningen. Det kan skabe alvorlig mistrivsel for dem, og vi risikerer at tabe samfundets lysende talenter på gulvet. Vi skal derfor at indføre en målsætning om, at 10-15 procent af de bogligt dygtigste på en årgang skal have tilbud om en særlig talentindsats. Samtidig skal talentpuljen genindføres.